Logo

RØDVIG OG OMEGNS ERHVERVSFORENING • Vinkelvej 23 • DK-4673 Rødvig Stevns • Tlf. 5650 6239

Vedtægter

1. Foreningens navn

Foreningens navn er RØDVIG OG OMEGNS ERHVERVSFORENING.

2. Foreningens formål

Er at samle alle erhvervsinteresser indenfor handel, håndværk og industri i Rødvig og omegn med det formål at gøre Rødvig og omegn stærkere på det erhversmæssige lokalområde. Samtidig er det foreningens formål at styrke de eksisterende virksomheder og forretninger gennem et højt serviceniveau.

3. Medlemmer

Som medlemmer kan alle selvstændige erhvervsfolk i Rødvig og omegn optages. Dog kan bestyrelsen til enhver tid modsætte sig medlemsskab, dersom vedkommende ikke ønsker at leve op til foreningens formål i henhold til punkt 2.

4. Kontigent

Fastsættes for et år ad gangen på den årlige generalforsamling, hvorefter det opkræves af Kasseren. Det er en betingelse for stemmeret, at vedkommende har betalt forfaldent kontigent. Der er en mulighed for at blive stående i foreningen som passivt medlem. Bestyrelsen kan slette medlemmer af foreningen, såfremt kontigentet ikke er betalt senest 6 måneder efter udsendelse af opkrævning, men bestyrelsen kan dog undtagelsesvis indrømme kontigentfritagelse for et år ad gangen.

5. Regnskab

Følger kalenderåret (1. januar til 31. december) og det reviderende regnskab forlægges gerneralforsamlingen til godkendelse.

6. Generalforsamlingen

Er højeste myndighed i foreningens anliggender. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal, hvor intet andet er bestemt i lovene. Hvert firma afgiver kun en stemme. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.

Generalforsamlingen skal bestå af følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Fremlæggelse af regnskabet.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Fastlæggelse af kontingentets størrelse.

6. Valg til bestyrelse og revisorer.

7 Eventuelt.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før og udsendes til samtlige medlemmer sammen med dagsorden senest 8 dage før generalforsamlingen.

Indkaldelse til generalforsamlig sker ved annoncering i lokalpressen med 1 måneds varsel.

7. Ekstraordinær generalforsamling

Afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer det. Indkaldelse sker som ved ordinær generalforsamling.

8. Foreningen ledes af

Fem bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medlemmerne på generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen. 2 medlemmer i lige årstal og 3 medlemmer i ulige årstal. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Der vælges to revisorer og en bestyrelsessuppleant. Genvalg kan finde sted.

9. Ændring af love

Kræver mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer for ændringsforslaget. Det samme gør sig gældende med hensyn til foreningens opløsning. Såfremt der ikke møder et tilstrækkeligt stort antal medlemmer op på en generalforsamling, hvor der er lovændringer eller opløsning på programmet, kan bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling inden 8 dage pr. brev, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer.

 

Vedtaget på generalforsamling 1995.